Tabte ære …

Written by Rob on september 4, 2020

En række publikationer har ‘tabte ære …’ i titlen.

For eksempel, i 1974 blev udgivet romanen af den tyske forfatter Heinrich Böll (1917-1985) Katharina Blums tabte ære. Eller Hvordan vold opstår og hvad den kan føre til.’

I 2014 filmen The Lost Honour of Christopher Jefferies’ blev vist (dir. R. Michell); filmen var baseret på faktiske begivenheder.

Hvis vi skal tro publikationer på ære og æresrelateret vold, titler som disse to er umulige.

Ifølge denne publikationer, æresrelaterede problemer er altid knyttet til såkaldte (ikke-vestlige) æreskulturer og deres æreskodekser.

Derfor jeg undrer mig over, hvorfor en tysk forfatter og en britisk instruktør må have valgt en titel som den.

‘Æreskulturer’ og ‘æreskodekser’

Begrebet ‘Æreskulturer’ vedrører kun ikke-vestlige mænd og kvinder. Hvis de strider mod æreskodeksen af deres ‘kultur’ (eller deres familiernes), de kommer i konflikt med deres familiemedlemmer, som mener at deres ære er blevet beskadiget. Dette fører, i denne ræsonnement, til konflikter og æresrelateret vold.

I mange publikationer er der ringe sympati for (ikke-vestlige) mennesker, der hævder, at de har mistet deres ære. Antagelsen er, at de bruger ‘ære’ som en undskyldning for at undertrykke andre, især kvinder.

Tyskland og Storbritannien er ikke ‘æreskulturer’

Men Tyskland og Storbritannien er ‘vestlige’ lande, og for denne grund deres samfund betragtes aldrig som ‘æreskulturer’ med ‘æreskodekser’.

I Tyskland og Storbritannien en ‘tabte ære’ kan ikke være et seriøst problem.

Da en ‘tabte ære’ af en gennemsnitlige tysker eller brite in denne ræsonnement er umulig, så har man en tendens til at tro, at det ikke rigtig kan være en stor ting til dem at ‘miste’ deres ære.

Lad os finde ud af, hvad disse to historier har til fælles, og hvad precist ‘tabte’ Blum og Jefferies, hvis overhovedet noget.

Bogen og filmen

Bölls roman blev en global klassiker klassiker, der blev oversat til mange sprog og dannede grundlaget for en tysk film i 1975 (V. Schlöndorff, M. von Trotta).

Den britiske film, der blev vist i to dele i 2014, krøniker historien om Christopher Jefferies og vandt to store priser for filmen og skuespilleren Jason Watkins.

Katharina Blum

Katharina Blum (27), der var kendt som en pålidelig, venlig ung kvinde, arbejder som husholderske for en velhavende familie. Under en danseaften møder hun en attraktive og charmerende mand, Ludwig Götten. Inden længe tiltrækkes de to af hinanden og ender i Katharinas seng.

Om morgenen vågner Katharina med en start, når politiet stormer ind på hendes soveværelse. Ludwig, som allerede var gået, viste sig at være en kriminel, som politiet ville have. Politiet fører Katharina til stationen til afhøring.

Pressen får vind af det

Pressen hører om sagen. Journalisterne fra sladdermagasinet Die Zeitung henvender sig til Katharinas venner og bekendte, men deres ord offentliggøres forvrængede i avisen.

Således skaes et billede af Katharina som en promiskuøs kvinde, en beregnende og opportunistiske kæreste af kriminelle og terrorister.

En journalist fra Die Zeitung, Werner Tötges, besøger Katharinas mor, der ligger syg på hospitalet, og konfronterer hende med det negative image af hendes datter. En dag senere dør hun.

Katharina bliver desperat

Efter nogen tid løslades Katharina igen. Men hun føler slet ikke nogen lettelse. Hendes mor døde i elendighed. Hver dag får hun uanstændige telefonopkald og breve. Hendes venner og veninder er under pres på grund af hende. Katharina har blevet outsider i sit eget samfund. Hendes liv er blevet ødelagt.

Hun beslutter sig for at gøre noget. Hun beslutter at møde journalisten Tötges, og hun skyder ham.

Christopher Jefferies
Skuespilleren J. Watkins som Jefferies (Kilden: the Guardian)

Christopher Jefferies (65) er en pensioneret engelsklærer som bor i Bristol. Han ejer et stort hus, hvori er bygget lejligheder, som han lejer ud. Fra oktober 2010 et af dem blev udlejet til landskabsgartneren Joanna Yeates (1985) og hendes kæreste Greg.

Den 17. december 2010 rapporterede Greg, at Joanna var forsvundet. En uge senere, blev hendes lig fundet et andet sted i Bristol.

Udlejer, Jefferies, bliver hurtigt arresteret og tilbageholdt som mistænkt. Et par dage senere han løslades mod kaution, men forbliver under mistanke.

Pressen beskylder hr. Jefferies

Tabloidpressen hopper på Jefferies. En gave til journalisterne er, at han er en ældre, excentrisk ungkarl, med langt, gråt hår, der formulerer og artikulerer på en speciel måde og citerer poesi og litteratur.

Journalisterne, fodret med information fra politiet, offentliggør alle mulige overdrevne og selvfremstillede historier om mordet og Jefferies’ rolle i det. For eksempel, hævder de, at Jefferies i hemmelighed observerede Joanna.

Erklæringer fra naboer, tidligere studerende, venner og bekendte vises forvrænget i aviserne. Jefferies kan ikke forlade sit hus, af frygt for at blive forfulgt af journalister og narret af naboer of bekendt. På trods af alt kan Jefferies stole på en gruppe venner, der støttede ham.

En anden mistænkt er arresteret

I januar 2011, politiet arresterer Yeates’ nærmeste nabo, den hollandske udstationerede Vincent Tabak (1978). Efter et stykke tid tilstår han drab og i oktober 2011 dømmes til livstid.

Men først i mart 2011 frigøres Jefferies fra mistænke og løftes hans kaution. Jefferies indleder en række injurieringssager mod politiet og tabloidpressen, som han alle vinder.

Ligheder mellem de to sager

Både bogen og filmen handler om en menneske som er mistænkt for en alvorlig forbrydelse. På trods af bevis for deres uskyld fortsætter både pressen og myndighederne med at pege på deres involvering. Det er foder til sladder og overskrifter i aviserne. De er mærket og stigmatiseret.

Pressens opmærksomhed styrker og fremmer konstant mistanke. På grund af dette kan de to ikke lægge sagen til hvile. Jefferies’ og Blums sociale liv er blevet ødelagt. Deres fortvivlelse vokser.

Forskelle mellem sagerne

Der er også vigtige forskelle mellem de to sager. Hr. Jefferies blev mistænkt for at have myrdet en ung kvinde: en alvorlig forbrydelse.

Katharina Blum blev ikke mistænkt for en alvorlig forbrydelse, ud over at give ly til en eftersøgt kriminel. Men først gennem hendes (formodede) forhold til Ludwig Götten antog folk, at hun vidste um hans forbrydelser og at hun havde ikke noget imod dem.

Det faktum, at Helena insisterede på, at hun næppe kendte ham, gjorde ingen forskel; alle i hendes situation havde mange grunde til at lyve om forholdet.

Ludwig Göttens forbrydelser afspejlede på Katharina gennem deres formodede intime forhold. Denne mekanisme kaldes i socialpsykologi associerende stigma (stigma by association): hvis en ven (eller et familiemedlem) begår en frygtelig forbrydelse, kan både  bekendte og udenforstående holde dig også holde ansvarlig for den.

In en sådan situation skal du troværdigt angive din holdning over for den person og hans/hendes handlinger og, selvfølgelig, distancere dig fra dem.

Derudover blev Katharina portrætteret som en umoralsk kvinde, der sov met alle.

Alt dette var nok til hendes sociale udstødelse.

Hvad precist havde Blum en Jefferies lige ‘tabt’?

Hvad precist havde Jefferies og Blum før alt dette skete? Og hvad tabte de, og på hvilket tidspunkt?

Før alle tildragelser levede de deres faste liv. De gik til deres arbejde, de talte med deres vejledere, naboer, løb ærinder, besøgte od modtog venner og veninder, og familie, og besøgte danseaftener.

Deres faste liv stoppede pludselig efter beskyldningen. Den offentlige beskyldning må have været vendepunktet.

Hvordan kan en beskyldning føre til afslutningen pa ‘feste’ forhold?

Hvad kunne være forbindelsen mellem disse beskyldninger på den ene side og afslutningen på normale forhold til mennesker pa den anden?

Svaret, tror jeg, er tvivl og mistillid. De offentlige beskyldninger fik mange til at stille spørgmålstegn ved deres gode intentioner og integritet. De begyndte at mistro dem.

Social udstødelse og stigmatisering er et resultat af tvivl og mistillid.

Som et resultat begyndte folk at distancere sig fra dem, hvilket resulterede i stigmatisering og social udstødelse, endda directe fjendtlighed. En sådan proces udløses ikke af de (falske) rapporter i sladderpressen, men forstærkes bestemt af den.

Jeg tror, at vi kan sige, at de på grund af beskyldningerne mistede deres integritet i deres samfunds øjne; de mistede deres moralske omdømme.

Der er en mere at gøre med en ‘tabte ære’

I Jefferies’ historien, det er uden tvivl Vincent Tabak. Han er officielt registreret som morder. Der er mange grunde til, at folk tvivler på hans intentioner og integritet.

Logisk set gælder en ‘tabte ære’ også for dem, den er dømt for forbrydelser af retten: både venner og udenforstående begynder at mistro dem og holde afstand.

Dette gør det vanskeligt for ex-fanger at opbygge et socialt liv after deres fængsel – et kendt problem. Hun familier lider også under det associerende stigma.

En antal mennesker, herunder familiemedlemmer, mener, at Tabak har været uskyldig. De tror, at han blev dømt for at være udlænding (http://vincent-tabak-is-innocent.blogspot.com).

En ‘tabte ære’ er katastrofe

Hvis vi tror på historierne om Christopher Jefferies og Katharina Blum, er en ‘tabte ære’ intet mindre end en katastrofe.

Det viser sig, at en ‘tabte ære’ for (ikke-immigrant) briterne og tyskerne ikke er en følelse eller en undskyldning til at begå vold, men en mareridtsagtig situation med social udstødelse og afvisning.

Sådan situation er resultatet af en offentlig beskyldning, uanset om den er sand eller ej.

En ‘tabte ære’ gør folk føle sig desperate

Hvis der er en ting vi kan lære fra begge historier er, at en situation at ‘tabte ære’ er så smertefuld og ekstrem, at mennesker bliver desperate og kan være villige til at begå vold, endog mord.

Jeg tror, vi kan kalde det æresrelateret vold.

Den tyske forfatter, Heinrich Böll, henviste allerede til vold i sådan sammenhæng i underteksten til sit arbejde: Eller hvordan vold kan opstå og hvad den fører til.

I et interview et stykke tid after offentliggørelsen af sin bog sagde Böll, at han havde overvejet at heltinden ville begå selvmord — hvilket også havde været et troværdigt plot. Men også dette, synes jeg, ville have været en form for æresrelateret vold.

 

Nogle flere spørgsmål …

 

Nu hvor vi har læst dette om en tysk kvinde og en britisk mand, tror du det er muligt, at ikke-vestlige menneskers liv kan tage en så katastrofal vending?

Jeg mener, er det muligt at en tyrker, araber, marokkaner, kurd eller pakistaner bliver afvist af sit samfund (ligesom Jefferies), fordi han / hun (formodentlig) har krydset vigtige moralske grænser? (Og at pressen hoppe på det og gøre det værre?)

Tanker du, at en tyrkisk, arabisk, marokkansk, kurdisk eller pakistansk mand eller kvinde kunne blive socialt afvist (ligesom Katharina Blum) fordi en hans/hendes bekendte eller et familiemedlem mistankes for noget forfærdeligt?

Og fordi hans / hendes venner, naboer, kolleger og bekendte mener, at han / hun (og andere familiemedlemmer) ikke har noget problem med dette?

Kunne vi i sådan situationer tale om Murat Yılmaz’ tabte ære eller Aisha al-Masri’s tabte ære?

Ville du blive overrasket, hvis en bestemt Murat eller Aisha (af desperation) brugte vold i en sådan situation (ligesom Blum)?

Undrer du, ligesom mig, over hvordan begreberne æreskultur og æreskodeks passer ind i det hele?

Posted Under:

Geef een reactie

Het e-mailadres wordt niet gepubliceerd. Vereiste velden zijn gemarkeerd met *